2 skjulte årsager til at fertiliteten i Danmark ligger historisk lavt?

At fertiliteten er lav, er nok ikke overraskende for de fleste – så for lige at sætte lidt tal på: Vi får færre børn i Danmark og faktisk er fertiliteten jf. Danmarks statistik over de sidste to årtier gået fra et relativt moderat niveau (omkring 1,8 barn pr. kvinde i starten af 2000) til et lavt niveau i dag på omkring 1,5 barn pr. kvinde. Det betyder at Danmark nu ligger klart under reproduktionsniveauet som er 2,1 barn pr. kvinde. (Det laveste niveau registreret i Danmark var i 1983 på blot 1,38 barn/kvinde).

Årsagen til den faldende fertilitet i Danmark giver Rune Lindahl-Jacobsen, professor i epidemiologi og biodemografi ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU et bud på som en kombination af sociale, økonomiske og kulturelle ændringer over tid; bl.a. flere vælger at få børn senere (jo stigende alder – jo større fald i fertilitet) og andre igen fravælger helt at få børn (ønske om større frihed andre værdier). (https://www.sdu.dk/da/nyheder/faldende-fertilitet).

Men det forklarer ikke helt de markante fald i fertiliteten, som ikke kun ses i Danmark men i næsten alle højindkomstlande, hvor fertilitetsraten ligger langt under reproduktionsraten i perioden 2010-2023.

I weekend læste jeg en spændende artikel i det britiske magasin ICHAN (Integrative Healthcare and Applied Nutrition – March 26) hvor man peger på 2 skjulte årsager til den faldende fertilitetsrate; skjult fordi disse årsager ikke findes i de gængse statistikker.

I artiklen refereres der bl.a. til den verdensførende professor inden for reproduktionsbiologi: John Aitken's og hans mangeårige studier og bøger (bl.a. fra bogen "The Infertility Trap – Why life choices impact your Fertility and Why we must Act Now") – hvor der netop peges på 2 skjulte årsager til den faldende fertilitetsrate.

1) Underernæring og specifikke mangler på mikronæringsstoffer er forbundet med nedsat fertilitet hos både mænd og kvinder

2) Langvarig eksponering for hormonforstyrrende stoffer såsom phthalater, bisfenoler, pesticider, PCB og PFAS påvirker kønshormonerne og forplantningsevnen hos begge køn.

Disse faktorer tilføjer en biologisk komponent, til den stigende infertilitetsrate, som der ikke umiddelbart bliver taget højde for i statistikkerne.

Kigger vi nærmere på den første skjulte årsag til infertilitet - Ernæringsmæssige mangler:

Så viser studier at mangel på bl.a. folat, D-vitamin, jern, selen og antioxidanter er associeret med nedsat æggestokfunktion, manglende ægløsning, forringet æg kvalitet og højere risiko for komplikationer under graviditeten, ligesom disse mangler også er forbundet med infertilitet hos manden.

Hos kvinden kan overvægt og lavt BMI / undervægt, manglende kulhydrater og et generelt hård/højintensivt træningsniveau resultere i manglende ægløsninger og dermed øget risiko for infertilitet.

Når vi er ved mikronæringsstoffer, peger nogle studier yderligere på, at opstartsbehandling med tilskud af CoenzymeQ10 til kvinder med nedsat æggestokreserve, der gennemgår IVF/ICSI, kan forbedre deres æg-kvalitet markant og ændre miljøet i æggestokkene samt fremme æg-udviklingen ved at styrke mitokondriefunktionen og mindske oxidativt stress. (mitokondrierne er cellernes kraftværker der producerer energi = ATP).

Utilstrækkelige CoQ10-niveauer er forbundet med øget oxidativt stress, lavere reaktive iltforbindelser (ROS), mindre ATP-syntese og efterfølgende mitokondrie dysfunktion. En analyse af data fra mere end 1500 kvindelige patienter tyder på, at Q10-tilskud kan føre til forbedringer i antallet af æg og embryoner fra en normal cyklus, samt at bedre graviditetsrater hos kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling. (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39129455/) (https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8176150/)

Hvorfor ses underernæring og mangler på mikronæringsstoffer overhovedet i højindkomstlande, hvor fødevarer er i overflod?

Måske fordi flere vælger hurtigere løsninger og indtager mere (ultra) forarbejdet mad, hvor næringsværdien er meget lav? Måske fordi færre bruger tiden i køkkenet og laver færre hjemmelavede måltider med råvarer af høj kvalitet og dermed også højere næringsværdi? Måske fordi flere måltider spises ude, hvor man i det skjulte, indtager større mængder transfedtsyrer, raffinerede kulhydrater og sukker? (Høje indtag af disse indholdsstoffer er forbundet med infertilitet https://academic.oup.com/aje/article/187/1/60/3863377).

Måske fordi de råvarer vi køber i dag, er mere næringsfattige end for årtier tilbage – pga. udpint landbrugsjord, pga. fødevaretransport over længere afstande hvor fødevarerne afkøles, fryses under transport og mister næringsværdi?

Forskning peger på behovet for en mere personlig/individualiseret kost og ernæring i behandlingen af infertilitet. »Der er stadig stigende evidens for, at ernæring spiller en vigtig rolle for den reproduktive sundhed, og at der er en sammenhæng mellem ernæring og kvinders fertilitet.« Gemma Fabozzi, embryolog. (https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36359730/

Og ser vi på den anden skjulte årsag til infertilitet: Kemi og eksponering for hormonforstyrrende stoffer – så opstår spørgsmål hurtigt: Hvordan undgår vi dem?

For det de er svære at undgå - vi omgiver os med mange forskellige hormonforstyrrende stoffer dagligt og de kommer bl.a. fra fødevarer som kan være sprøjtet med pesticider, fra vores drikkevand som kan indeholde pesticidrester, PFAS og bisfenoler. Det er tydeligt fra, efterhånden mange studier, at længerevarende eksponering for disse hormonforstyrrende stoffer påvirker kønshormonerne og forplantningsevnen hos begge køn.

Det kan være phthalater og bisfenoler i plast som vores fødevarer pakkes ind i, plastflasker vi drikker af, hormonforstyrrende gasser fra tekstiler, møbler, vinyl gulve og byggematerialer. Hormonforstyrrende stoffer i rengøringsmidler og plejeprodukter lige fra cremer, makeup, hårspray, neglelak og dufte.

Jeg kunne desværre blive ved med at liste op - hvor i vores daglige miljø vi omgiver os med hormonforstyrrende stoffer.

Og ja - det kan virke fuldstændig overskueligt at skulle forholde sig til alle disse potentielle kilder til hormonforstyrrende stoffer. MEN du kan gøre en forskel! Start i det små – hos dig selv og i din husstand.

Det kunne fx være:

• Køb så vidt muligt økologisk
• Begynd at forhold dig til ingredienslisten på dine fødevarer (jo færre – jo bedre)
• Lav så mange måltider som muligt fra bunden med råvarer af høj kvalitet (spar måske i stedet på tøjbudgettet og tiden brugt på sociale medier)
• Erstat dine plastbeholdere som du opbevarer mad i - med glas beholdere
• Erstat teflonbelagte pander og gryder med keramiske overfalder
• Køb plejeprodukter og rengøringsmidler uden kemi
• Hvis du bruger parfume og dufte, så spray det uden på tøjet og ikke direkte på huden
• Hvis du har købt nye møbler – så lad dem, hvis muligt, stå ude og "afgasse" et par dage, alt. sørg for kraftig daglig udluftning
• Hvis du skal male indendørs – så gå efter maling uden kemi og hormonforstyrrende stoffer (luft grundigt ud)
• Luft generelt grundigt ud i din husstand – hver dag.
• Kom ud og få masser af frisk luft dagligt
• Forhold dig til din vandkvalitet i dit område – bed dit lokale vandværk om at sende sidst nye laboratorie resultater. Er der værdier der stikker af, så overvej vandrensningssystemer til din egen husstand.

Støtte til at blive gravid

Som komplementær hormonterapeut arbejder vi netop med livsstilsfaktorer når vi ser klienter der ønsker støtte til at blive gravid og her er ernæring, mikronæringsstoffer, stressregulering og vurdering af kilder til hormonforstyrrende stoffer nogle af de grundpiller vi arbejder med i et forløb.

"Selv små ændringer i hverdagen – kan være et vigtigt skridt mod at styrke fertiliteten og skabe de bedste betingelser for kroppen".

Her starter teksten. Du kan klikke her og begynde at skrive. Sed ut perspiciatis unde omnis iste natus error sit voluptatem accusantium doloremque laudantium totam rem aperiam eaque ipsa quae ab illo inventore veritatis et quasi architecto beatae vitae dicta sunt explicabo nemo enim ipsam voluptatem quia voluptas sit aspernatur aut odit aut fugit sed quia consequuntur magni dolores eos qui ratione voluptatem sequi nesciunt neque porro quisquam est qui dolorem.