Japansk lifting og massage

01-01-2021
Stærk beroligelse af nervesystemet, løft af ansigtsmuskulaturen samt en friskere og mere naturlig glød

Et naturligt løft til både ansigt og sind

Japansk Lifting

Japansk lifting er en ansigtsbehandling med fokus på beroligelse af nervesystemet, naturlig foryngelse og løft af ansigtet. De særligt muskelstimulerende ansigtsteknikker øger blodcirkulationen, tilfører hudcellerne mere ilt, og fjerner ophobede affaldsstoffer og bidrager samtidig til stærk parasympatisk aktivering. 

Dette bidrager udover opstramning, løft af ansigtsmuskulaturen samt en friskere og mere naturlig glød - til at bringe ro til nervesystemet.

Hvad er Japansk Lifting?

Under behandlingen benyttes gamle japanske massage teknikker, som giver glød og løft af ansigtet. Dette kombineres med lymfe-drænage og ansigtszoneterapi, som består af manuelle tryk på nervepunkter, akupressur- og meridianpunkter i ansigtet til afbalancering, udrensning og stimulering af flere af kroppens systemer.

Behandlingen foregår ved brug af hænderne i form af massage, strøg og tryk. Derudover benyttes kølende marmorkugler og jadesten for reducering af evt. oppustethed/lette hævelser. Behandlingen bidrager til at reducere ansigtets aldringstegn ved at øge blodcirkulationen, løsne muskelspændinger (ansigt, nakke og skuldre), opstramme ansigtsmuskulaturen og forbedre hudens elasticitet. Behandlingen er i højt grad og med til at give dyb afspænding, lindring af hovedpine og øget velvære til krop og sind.


Japansk Lifting hos Klinik W

Step by Step, 60 min. kr. 650,-

  • På briksen pakkes du ind så du ligger behageligt og lunt
  • Kroppen "åbnes og gøres klar" til at modtage behandling. (faste tryk på kroppen fra fødder til hoved).
  • Mild afrensning af ansigt, hals og decolleté, efterfulgt af en blid scrub
  • Herefter påføres ansigtsolien (Nordic Mature Skin fra Klinik W)
  • Under behandlingen vil du modtage varme omslag og massage af skuldre og nakke
  • Med udgangspunkt i at forynge og løfte dit ansigt får du en dybdegående ansigtsmassage med Japansk Lifting teknikker
  • Under behandlingen benyttes ansigtszoneterapi; herunder akupressur og lymfe drænage (læs mere om akupressur nederst på siden)
  • Kølende behandling med jadested og marmorkugler
  • Afsluttende ler-maske (let peelende, fremmer blodcirkulationen og stimulerer cellefornyelse)
  • Imens masken virker, nyder du en afspændende hovedbundsmassage (OBS: du vil få let fedtet hår)
  • Dagcreme til ansigt, hals og decolleté
  • Kroppen "lukkes" og forberedes på afslutning af behandling
  • Til sidst tilbydes en kort, men vanedannende fodmassage

Nyd herefter en forfriskning

Helt naturligt velvære 

Økologisk ansigtsolie og dybderensende maske

Til Japansk Lifting benyttes Klinik W's egne produkter; økologiske ansigtsolie; Nordic Mature Skin, som indeholder 7 specifikt udvalgte olier sammensat til den modne hud. Den bidrager til at blødgøre, styrke og holde huden spændstig og elastisk og med en frisk, mild glød. I behandlingen benyttes samtidig Klinik W's Nordic Clay Mask; som bl.a. indeholder et nærende bjergmineral og aktive enzymer udvundet af ananas.

Læs mere om Nordic Mature Skin og Nordic Clay Mask nederst på siden.

Overgiv dig

Aromaterapi, varme omslag, ler-maske og massage af ansigt, skuldre, nakke, hovedbund og fødder giver dig skøn fornemmelse af at hele kroppen får behandling. Under hele behandlingen ligger du på et blødt varmetæppe som er med til at afslappe din muskulatur og holder dig tilpas varm undervejs. Så overgiv dig og lad krop og sind afspændes.

Efter din behandling bliver du tilbudt en (oftest) hjemmelavet, sund snack og økologisk te eller vand til at støtte udskillelsen af affaldsstoffer. Træk vejret helt ned i maven og mærk roen.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen.

Foryng dit ansigtsudtryk, reducer fine linjer og få en frisk naturlig glød

Sådan virker Japansk Lifting

✔  Frigiver spændinger og blokeret energi i ansigtsvævet

✔ Forbedrer hudens elasticitet

✔ Afspænder ansigtsmuskulatur

✔ Styrker og toner ansigtsmusklerne, afhjælper folder og rynker

✔ Løsner spændinger i ansigt, nakke og skuldre

✔ Minimerer stivhed og spænding i kæbe og øjenområderne

✔ Kan lindre hovedpine

✔ Udrensende via aktivering af lymfe-system

✔ Opstrammende, reparerende og regenererende

✔ Afgiftende, stimulerer udrensning og fjerner døde hudceller

✔ Dyb afstressende og beroligelse af nervesystemet

✔ Frisk hud – øget glød i ansigtet 

Vores ansigt er vores vistikort

Japansk Lifting

Få mest muligt ud af din behandling

Det anbefales at få mellem 5-8 behandlinger med ca. en uges mellemrum for at opnå størst effekt. Herefter anbefales vedligeholdelsesbehandlinger med jævne mellemrum.

OBS: Behandlingen kan ikke gennemføres ved eksem, akne eller hvis du har en allergisk reaktion i ansigtet.


GAVEKORT

Forkæl en du holder af med et gavekort til Klinik W. Bestil gavekort til en af følgende behandlinger

  • Japansk Lifting 60, min. kr. 650,- 
  • Kropsmassage 30 min. kr. 410,-
  • Kropsmassage 45 min. kr. 585,-

Bestil på mail eller tlf. Jeg sender gavekort på mail ligesom du også har mulighed for at afhente v/klinikken. Ved afhentning modtager du et kvadratisk gavekort i tilhørende kuvert.  

Massage stimulerer blodcirkulationen er med til at gøre muskler og led mere smidige og bidrager derved til en bedre kropsholdning. Samtidig øger massagen udskillelsen af affaldsstoffer og bidrager til større velvære og fornyet energi til kroppen. 

Reducer stress og slip kroppen fri

Kropsmassage

Du kan vælge mellem en 30 min. eller 45 min. kropsmassage; Du vælger selv om det skal være den dybdegående fysiurgisk massage eller den vanedannende afspændingsmassage. Massage stimulerer blodcirkulationen og er med til at gøre muskler og led mere smidige og bidrager derved til en bedre kropsholdning. Samtidig øger massagen udskillelsen af affaldsstoffer og bidrager til større velvære og fornyet energi til kroppen.

Jeg tilbyder behandlinger af hhv. 30 og 45 min. varighed. Du kan få den vanedannende afspændingsmassage eller en mere dybdegående fysiurgisk massage, det aftaler vi fra gang til gang - hvad du måtte have behov for. Under behandlingen arbejder jeg med muskler, sener og bindevæv sammen med stræk af muskulaturen - med det formål at få bugt med eventuelle spændinger og myoser. Under massagen ligger du på et blødt varmetæppe som er med til at afslappe din muskulatur og holder dig tilpas varm under hele behandlingen.

Reducer stress og slip kroppen fri af spændinger

Sådan virker massage

✔ Afspændende og beroligende

✔ Reducerer stress og sænker blodtryk og puls

✔ Aktiverer oxytocin-produktionen*

✔ Smidiggør muskler og led

✔ Bidrager til en bedre kropsholdning

✔ Kan lindre hovedpine og migræne

✔ Bidrager til dybere åndedræt

✔ Giver bedre søvn

✔ Stimulerer fordøjelsen

*Oxytocin er et hormon der produceres i hypotalamus - i hjernen. Hypotalamus er det center der også regulerer stress. Under massage (berøring og nærvær) frigøres hormonet til blodbanen, hvor det påvirker vores centralnervesystem, så vi spænder af og får ro.


Vær opmærksom på at vi desværre ikke kan behandle dig i tilfælde af åbne sår, eksem, feber eller ved symptomer på virus sygdom.

Hvad er fysiurgisk massage?

Denne massageform kommer af ordet fysiurgi – som betyder "at behandle lidelser i bevægeapparatet ved hjælp af forskellige mekaniske principper; massage, stræk og kulde/varme behandling.

Nordic Mature Skin

økologisk ansigtsolie

Ingredienser: Abrikoskerneolie* (25%), Jojobaolie* (24%), Hybenkerneolie* (20%), Mandelolie* (15,9%), Arganolie* (10%), Ricinusolie* (5%) og E-vitaminolie (0,1%) *økologisk

Nordic mature skin er den ansigtsolie som Klinik W benytter til Japansk Lifting behandlingen. Denne økologiske ansigtsolie indeholder 7 forskellige olier som er specifik udvalgt til den modne hud og bidrager til at fugte og nære huden. Ansigtsolien er en let olie, som ikke fedter og tilstopper huden. Olien trænger hurtigt ind i huden og efterlader huden blød med en fin glød.

Indeholder økologisk, koldpresset Hybenkerneolie, som er rig på A- & C-vitamin og går ind og stimulerer hudens produktion af kollagen, og opretholder hudens spændstighed. Derudover har den et højt indhold af essentielle omega-3 og 6 fedtsyrer som blødgør og styrker huden og er med til at holde den spændstig og elastisk. Derudover bidrager hybenkerneolien til en mild glød og frisk udstråling pga. dens orangerøde farve.

Økologisk Arganolie er tilsat pga. dens indhold af E-vitamin og essentielle fedtsyrer som bidrager til at forebygge hudens aldring. Er effektiv ved acne, solskader, ar, pigmentpletter og strækmærker.

Derudover indeholder denne ansigtsolie koldpresset Jojobaolie som bl.a. er med til at regulerer hudens egen fedtproduktion, den er rensende og helende og er ideel til at hjælpe de andre olier med at trænge hurtigere og dybere ind i huden.

Den økologisk Abrikoskerneolie er tilsat for dens genopbyggende og anti-age effekt; ligesom den tilfører huden A- og E-vitamin og mandelolien for dens blødgørende effekt.

Riciniusolien er ligeledes økologisk og tilsat for sit naturlige indhold af antiinflammatoriske phytosteroler. Phytosteroler er et plantestof – en potent antioxidant, som kan medvirke til at bremse aldringen af huden ved at fremme kollagenproduktionen, øge celledelingen og hindre tab af fugt. Ricinius olien bidrager til at beskytte hudbarrieren, virker udglattende og øger hudens fugtniveau samtidig med at den virker lindrende på evt. skadet hud.

E-vitamin som er en antioxidant, er tilsat Nordic Mature skin for at beskytte cellerne mod oxidativt stress og er hudens naturlige forsvar mod cellenedbrydning. E-vitaminolien reparerer huden i dybden og er med til at forstærke hudens naturlige produktion af kollagen.

Nordic Mature Skin kan købes i klinikken:

Nordic Mature Skin, 10 ml. - kr. 95,-
Nordic Mature Skin, 30 ml. - kr. 240,-
Nordic Mature skin, 50 ml. - kr. 375,-

Nordic Clay Mask

Indedeholder: Bolus Alba "hvidt ler", Urea Pura, magnesium sulfat og bromelain pulver

Lermasken er en dybderensende maske som nænsomt fjerne dødehudceller. Den er nærende og stabiliserer hudens fugtighed samtidig med at den forbedrer hudens egen beskyttende film. Enzymer udvundet af ananas (bromelain pulver) er med til at reducerer eventuelle mørke område på huden forårsaget af sol.

De aktive indholdsstoffer i Nordic Clay Mask

  • Bolus Alba "hvidt ler" er et naturprodukt bestående af renset kaolin som er en sedimentær bjergart der dannes efter erosion af kiselholdige bjerge. Den renser, beroliger og fugter samtidig. Er ideel til tør og sart hud samt hud der har tendens til at blive rød. Den har absorberende, rensende og opstrammende egenskaber.
  • UreaPura (carbamid) stabiliserer hudens fugtighed og forbedrer hudens egen beskyttende film.
  • Magnesium sulfat virker beroligende på huden.
  • Bromelain pulver er et enzym udvundet af ananas; den virker let eksfolierende samtidig med at enzymet er med til at reducerer solskadet hud (hyper pigmentering)

Hvad er akupressur

Akupressur er en teknik, der stammer fra traditionel kinesisk medicin. Her stimuleres visse akupressurpunkter på vores krop for at forbedre bestemte områder i kroppen og for at bidrage til at forbedre det overordnede helbred. Akupressur refereres også til som akupunktur uden nåle, da man via tryk, greb og strøg på kroppens meridianer og akupunkturpunkter, påvirker de samme punkter som ved akupunktur. I ansigtsakupressur benyttes fingre, tomlefinger og knoer til at påvirke disse punkter.

Sådan virker ansigtsakupressur

  • Frigør opbygget spændinger
  • Stimulerer og øger blodcirkulationen
  • Åbner og renser energibanerne i ansigtet
  • Reducerer smerte og
  • Hjælper til at du kan slappe af


Hvorfor afspejles dine følelser og livsstil i dit ansigt?
Vi kender alle til det at en følelse kan sætte sine tydelige spor i ansigtet. Lige fra træthed, vrede, frustration og sorg til glæde og begejstring. Vi har 97 ansigtsmuskler og lige under huden i ansigtet har vi 24 muskler som vi bruger ubevidst i vores ansigtsmimik til at udtrykke og undertrykke vores sindstilstand; når fx bider tænderne sammen, skabes spændinger i kæbemuskulaturen; manglende søvn kan give poser og mørke rander under øjnene. Vrede og bekymring kan tegne dybe furer mellem øjnene og i panden, ligesom smil og latter kan tegne streger og rynker omkring øjne og mund.

Disse forskellige sindsstemninger kan derfor skabe uhensigtsmæssige spændinger og infiltrationer rundt i ansigtsmuskulaturen ligesom det kan tegne furer og linjer og mindske elasticiteten i hud og underhud. Dette kan yderligere fører til en slap, grå og tør hud uden liv.

Ikke kun vores sindstilstand men i høj grad også vores kost og livsstil generelt har stor betydning for vores huds tilstand; får vi tilført tilstrækkeligt med gode fedtstoffer, vand, vitaminer og mineraler? Får vi tilstrækkelig med søvn og ro samt motion og frisk luft?
Vores ansigt er vores visitkort og formes af vores følelser så derfor er det vigtigt at give opmærksomhed, omsorg og velvære netop til vores ansigt.

Udtalelser

Fantastisk lækkert – det er første gang jeg prøver Japansk Lifting og absolut ikke sidste gang. Jeg synes man får rigtig meget med ud over ansigtet; grundig massage af nakke, skuldre og hovedbund. Jeg føler som om hele kroppen har fået behandling. Anette er virkelig dygtig med et godt håndelag. Jeg kommer igen.

Anette


Det er en vidunderlig oplevelse som tapper lige ind i det parasympatiske nervesystem og giver et dejligt velvære.

Christina


En times forkælelse og total "egenomsorg". Anette formår med sin professionalisme at skabe ro og balance i løbet af behandlingen - gik derfra afslappet og med fornyet energi. Det skal man bare gi´  sig selv.

Britt


The Japanske face massage, which purifies your entire body by stimulating your endocrine system, is one of my absolute favorites. The full relaxation that lasts for many days after the treatment is truly inspiring and leaves you feeling like anything is possible - Thank you Anette, you are amazing

Adrienn


Share