Tarmsundhed og hormonbalance – en vigtig tovejs forbindelse

Sådan kommunikerer mikrobiom, tarmbarriere, lever og hormonsystem med hinanden

Tarmen påvirker ikke kun fordøjelsen. Tarmbakteriernes enzymer og metabolitter kan være med til at regulere østrogenomsætning, inflammation, blodsukker og stressrespons. Samtidig kan skift i kønshormoner påvirke mikrobiomet og tarmbarrieren.

Tarmen er mere end et fordøjelsesorgan

I tarmen lever et komplekst samfund af bakterier, virus, svampe og andre mikroorganismer. Tilsammen kaldes de tarmmikrobiomet. De hjælper blandt andet med at omsætte fibre, danne kortkædede fedtsyrer, beskytte tarmbarrieren og kommunikere med immun- og hormonsystemet.

Forbindelsen går begge veje: Hormoner påvirker tarmens miljø og mikroorganismer, mens mikrobiomet kan påvirke, hvordan hormoner omdannes og genbruges. Det betyder ikke, at alle hormonelle symptomer skyldes tarmen, men tarmsundheden kan være en relevant del af det samlede billede når jeg kigger på en klients hormonbalance.

1. Tarmen hjælper med at regulere østrogen

Når østrogen har udført sin opgave, omdannes det blandt andet i leveren og sendes via galden til tarmen hvor den udskillelses. Her kan visse tarmbakterier danne enzymet β-glucuronidase, som "klipper" østrogenet fra den binding, leveren har gjort klar til udskillelse. Østrogenet kan derefter optages igen og vende tilbage til blodbanen. Dette kan påvirke den samlede mængde af østrogen som kroppen bliver eksponeret for – og kan være årsag til "østrogendominans".

Mængden af enzymet β-glucuronidase kan måles i en af de afføringsprøver jeg benytter fra Nordic Laboratories.

En enkelt afføringsmarkør kan dog ikke alene forklare fx "østrogendominans", PMS, endometriose eller overgangsaldersymptomer.

OBS: β-glucuronidase er ikke kun en "bad guy" enzym. Det er bl.a. med til at spalte og frigøre antioxidanter fra planter så de bedre kan optages. Bakterier kan ikke helt opdeles enkelt i gode og dårlige. Det er det samlede økosystem, aktiviteten og den kliniske sammenhæng, der er vigtig for et sundt tarmmikrobiom.

2. Hvorfor er fibre vigtige for vores tarmsundhed?

Vores tarmbakterier er bl.a. med at fermenterer fibre fra kosten og fungerer som vigtige signalstoffer. Når tarmbakterier fermenterer fibre og resistent stivelse, dannes kortkædede fedtsyrer som bl.a. acetat, propionat og butyrat. Butyrat (også kaldet smørsyre) er en vigtig energikilde for cellerne i tyktarmens slimhinde og støtter slimlag og tætte celleforbindelser. De kortkædede fedtsyrer indgår også i signalering til immunforsvar, appetit- og blodsukkerregulering.

• Butyrat bidrager til en stærk tarmbarriere (hjælper med at forhindre øget tarmpermeabilitet - det nogle også refererer til som leaky gut
• Acetat og propionat kan påvirke bl.a. mæthed og glukoseomsætning
• Et fiberrigt og varieret kostmønster giver flere typer bakterier noget at arbejde med
• Særligt resistens stivelse er guf for din tarmflora. Det får du bl.a. via kogte, afkølede kartofler, så ind med kartoffelmadderne og kartoffelsalaten eller køb bananmel fra grønne bananer og brug i bagværk.

3. Tarmbarrieren og inflammation

Tarmbarrieren skal være selektiv: Næringsstoffer skal kunne passere, mens uønskede mikroorganismer skal holdes ude. Hvis barrierefunktionen er påvirket, kan øget tarmpermeabilitet ("utæt tarm/leaky gut") opstå. Det betyder, at "større" stoffer, som det ikke er meningen, skal den vej, kan passere. Det kan aktivere immunforsvaret og skabe inflammation. Inflammation kan igen påvirke hvordan din krop reagerer på insulin, og stressresponsen og flere hormonelle signalveje. Så en stabil og sund tarmbarriere er alfa omega for din sundhed.

4. Stress, kortisol og tarm-hjerne-signaler

Tarm, hjerne og nervesystem kommunikerer løbende. Langvarig stress kan ændre tarmens bevægelser, følsomhed og muligvis mikrobiomets sammensætning. På samme måde kan signalstoffer fra tarmbakterierne og immunforsvaret påvirke, hvordan kroppen reagerer på stress.

5. Hormonelle skift påvirker også tarmen

Mikrobiomet kan variere gennem livet og gennem menstruationscyklussen. I perimenopausen og menopausen (overgangsalderen) falder især østrogen og progesteron, og det kan påvirke bl.a. slimhinder, tarmbarriere og mikrobiom.

Tegn på, at din tarm fortjener kærlig opmærksomhed

Følgende gener kan være relevante at undersøge, men de viser ikke i sig selv, at mikrobiomet er årsag til en hormonel ubalance:

• Vedvarende oppustethed, meget luft eller mavesmerter
• Skiftende afføring, diarré eller forstoppelse
• Følelse af ufuldstændig tømning eller markante ændringer i afføringen
• Gener efter mange forskellige fødevarer eller en stadigt mere restriktiv kost
• Fordøjelsesgener, der ændrer sig tydeligt gennem cyklus eller overgangsalder
• Gentagen brug af antibiotika eller langvarig medicin, som kan påvirke mave-tarmmiljøet

Sådan støtter du både tarm og hormonsystem

• Øg fibre gradvist – husk når du øger fibre – så øg samtidig væske indtag. Grøntsager, bær, frugt, bælgfrugter, nødder, frø og fuldkorn giver forskellige substrater til tarmbakterierne. Ved IBS eller følsom tarm kan mængde og type kræve individuel tilpasning.
• Spis varieret. Variation er vigtigere end at finde én 'superfood'. Skift mellem plantefamilier, farver og fibertyper. Gør det en vane at få mindst 7 forskellige farver på din tallerken hver dag og 20 forskellige slags planteføde (grønt, frugt, bær, urter, rødder).
• Inddrag resistent stivelse, hvis du tåler det. Det findes, som nævnt tidligere, i bl.a. i kogte og afkølede kartofler, havre, bælgfrugter og let umodne bananer (bag fx med grøn bananmel).
• Prøv fermenterede fødevarer i små mængder. Surkål, kimchi, yoghurt eller kefir kan være relevante, men passer ikke til alle – især ikke ved histaminproblemer eller aktive mave-tarmsymptomer.
• Prioritér regelmæssig afføring. Fibre, væske, bevægelse og faste måltidsrytmer støtter udskillelsen. Ved vedvarende forstoppelse bør årsagen findes.
• Prioriter din søvn og sænk dit stressniveau. De påvirker både appetit, blodsukker, tarmbevægelser og symptomoplevelse.
• Brug antibiotika, når det er lægeligt nødvendigt – men ikke unødigt. Stop eller ændr aldrig ordineret medicin på egen hånd.
• Vær opmærksom på mælkesyrebakterie kosttilskud (probiotika). Probiotika er stamme- og situationsspecifikke, og mere er ikke altid bedre.

Hvornår skal du kontakte lægen?

Søg læge ved nye, vedvarende eller tiltagende tarmgener – og hurtigere ved:

• blod i afføringen eller sort, tjærelignende afføring
• uforklarligt vægttab, feber eller natlige symptomer
• vedvarende diarré, opkastninger eller stærke smerter
• blodmangel, udtalt træthed eller påvirket almentilstand
• ny markant ændring i afføringsmønsteret eller familiehistorie med alvorlig tarmsygdom

Tænk i sammenhænge – ikke hurtige løsninger

Tarmsundhed og hormonbalance hænger sammen gennem flere biologiske veje, men der findes sjældent én enkelt forklaring eller løsning. En stærk indsats begynder med varieret mad, fibre tilpasset din tolerance, bevægelse, søvn og regelmæssig afføring. Ved vedvarende symptomer er næste skridt en helhedsorienteret vurdering, hvor tarm, hormoner, stofskifte, blodsukker, stress og medicin og livsstil ses i sammenhæng.

Oplever du både fordøjelsesgener og hormonelle symptomer?

I Klinik W ser jeg på dit samlede symptombillede, din kost, livsstil og relevante prøver – og hjælper dig med at finde en realistisk vej frem.